10 MUSTHAVES I AW18 & HOW TO STYLE

TO THE POINT 

I dette efterår skal du op på tå og snuden skal være spids. 80érne har været den store inspiration, og der er mange retromodeller med brede hæle og og spidse snuder.


Vi har stylet den spidse støvle med et par klassiske bukser fra Rabens Saloner med brede ben og pink blazer fra By Malene Birger der giver lidt wauw effekt.

 

SILKESKJORTEN

Du kan roligt investere i en silkeskjorte – eller to 😉
Den bløde beklædningsdel med referencer fra 70’erne kan bruges til alt i denne sæson lige fra rå jeans til en skind nederdel.


Vi har stylet silkeskjorten med et par rå jeans fra Raiine for at skabe kontrast og tilført en skøn chunky strik fra Iro for at give looket tyngde.

 

FAKE IT 

Bløde, vamsede , luksuriøse og über falske.  Der er få ting bedre end at gå efterår og vinter i møde med en lækker, varm pelsjakke. De falske pelse har for alvor fået sin plads i modebilledet dette efterår. 

 

Vi har stylet denne vamsede fake fur jakke med farverige accessories fra By Malene Birger som en flot kontrast til farven på pelsen og sokke-støvler med højt skaft fra Jeffrey Campbell

 

WESTERN BOOTS

Cowboy støvlen er tilbage i dette efterår og behøves ikke skulle bruge  til et originalt country look, men passer også helt perfekt til en kjole.

Her har vi stylet de fede cowboy støvler fra Notabene med en ternet kjole med flæser fra Ganni – perfekt sammensætning for at gøre en feminin kjole mere rå.

 

MOTHER NATURE

Mocca, beige, camel, rust, chokolade, cognac og ler.. Jordfarverne har for alvor fået sin plads i dette efterår. De har noget modent og reflekteret over sig og skilder sig ud fra efterårets ellers meget kraftige farveskala.

Vi har stylet den brune skindskjorte fra Ganni med andre brune nuancer og print. Mix gerne tone i tone – det gør kun looket mere cool og down to earth.

 

SOCK SHOES

Sokke-sko trenden er kommet for at blive. De giver et hvert look et moderne twist og så er de bare så bløde at have på.

Her har vi stylet sokke støvlen med et par hullede jeans og en cashmere strik med statement for at råt casual look.

Sokke-sneakeren har vi stylet med en farverig nederdel og en sporty sweatshirt, for et sporty men feminint look.


 

I BLOMST

Selvom at der snart står efterår i kalenderen, turner en overbevisende skare af designere sig stadig ind på blomsterprint, og viser os hvordan det stadig kan være en del af efterårsgarderoben.


Vi har stylet den blomstrede nederdel fra Rika med en rå sweat fra Rough Studios, chunky hue og læderstøvler.

 

RETRO REBEL

Hvad enten militærstøvler har siddet på 60’ernes højtråbende punkere eller 90’ernes grunge-idoler, så har de været et statement. Med støvlerne følger altid en stemning af ungdommeligt oprør – og det er lige meget, om du så er ung af krop eller sind. Designet er så enkelt, at enhver kan tage dem på og se fantastisk ud.

Vi har parret de rå chunky snørestøvler med en feminin kjole fra Rabens Saloner i lækre efterårsfarver og en rå strik fra Iro

 

TIDENS TERN

Tern og tweed tager endnu en sæson og præger denne gang alt fra frakker til nederdele. Udtrykket får dog en lille opgradering i form af farver som blå og gul, der giver lidt kant til looket.

Vi har stylet den ternede frakke med en gul skindskjorte der matcher de gule stikninger i frakken og klassiske blå jeans fra Levi’s. Casual but cool.


DENIM ON DENIM

Denim har de seneste par sæsoner haft sin faste plads og denne er ikke en undtagelse. Vi ser denim i alle afskygninger fra jeans til jakker til nederdele og skjorter og de findes også i mange farvenuancer. 

Vi har her sammensat en oversize denim skjorte med matchende rå ripped jeans og cool chunky sneakers.